WordPress
WordPress er et af de mest populære CMS’er på markedet og bruges af millioner af mennesker over hele verden. En af de største fordele ved WordPress er dens brugervenlighed og intuitive interface. Selvom du ikke har nogen teknisk baggrund, kan du nemt oprette og administrere din hjemmeside eller blog ved hjælp af WordPress. Platformen tilbyder også et bredt udvalg af temaer og plugins, der giver dig mulighed for at tilpasse og udvide funktionaliteten på din hjemmeside.
Ulempen ved WordPress opstår ofte ved de mange forskellige løsninger, man kan vælge. Det gør det ofte svært at vælge den rigtige løsning fra start.
WordPress har siden version 5.0 etableret en blokbaseret page builder kaldet Gutenberg. Gutenberg har givet udviklere anledning til at bygge egene moduler som skaber rammerne for hjemmesiden og de har samtidig implementeret AI funktioner.
Derudover har den nyeste opdatering i WordPress, gjort det muligt at bygge såkaldte template sider. Template sider er rigtig smart i den forstand, at du kan opsætte globale elementer ind på sider, som du herefter, ikke skal opsætte igen og samtidig kun skal tilpasse ét sted. Dette kan en teknisk dygtig webudvikler også løse, men med den nyeste version af WordPress, kan det sættes op til, at virksomheden selv kan løse opgaven med en kort introduktion.
WordPress interface
Fordele ved WordPress:
- Brugervenlighed: WordPress er kendt for sin brugervenlighed og intuitive interface, hvilket gør det til et godt valg for ikke-tekniske brugere, der ønsker at oprette og administrere deres eget websted.
- Stort tema- og plugin-økosystem: WordPress tilbyder et bredt udvalg af temaer og plugins, der gør det muligt at tilpasse og udvide funktionaliteten på din hjemmeside uden at skulle kode alt fra bunden.
- Gutenberg Editor: Gutenberg er den nye blokbaserede editor, der blev introduceret i WordPress 5.0. Den giver brugerne mulighed for at oprette og redigere indhold ved hjælp af fleksible blokke, hvilket gør det nemt at opbygge komplekse side-layouts uden behov for kodning.
Umbraco
Umbraco er et anden kraftfuld CMS, der er blevet populær blandt udviklere og tekniske brugere. Det er kendt for sin fleksibilitet og evne til at håndtere store og komplekse websteder. Umbraco giver udviklere fuld kontrol over design og funktionalitet og tilbyder muligheden for at oprette skræddersyede løsninger. Platformen er også open source, som WordPress, hvilket betyder, at det er muligt at tilpasse og udvide systemet i henhold til specifikke behov.
Umbraco skaber et rigtig godt overblik med deres Content oversigt i venstre side af interfacet. Det er også muligt at opsætte template sider, men ulempen ved Umbraco er, at for at kunne bygge nye funktioner eller opsætte globale elementer op på sider, kræver en teknisk dygtig udvikler. Det skal skrives i php, html og javascript, og det gør det sværere for den enkelte virksomhed, selv at kunne ændre i hjemmesidens design. Det gør ofte systemer som Umbraco til en større udgift end WordPress og processen for nye tiltag på hjemmesiden er længere.
Umbraco interface
Fordele ved Umbraco:
- Fleksibilitet og skræddersyede løsninger: Umbraco giver udviklere fuld kontrol over design og funktionalitet, hvilket gør det ideelt til at opbygge komplekse og tilpassede websteder.
- Stabil og pålidelig: Umbraco er kendt for sin stabilitet og pålidelighed, hvilket gør det til et godt valg for virksomheder og større websteder.
- Open Source: Som et open source system, tilbyder Umbraco frihed til at tilpasse og udvide systemet efter behov.
Vigtig opdatering: Umbraco 7 udfases!
Med udgivelsen af Umbraco version 8 og Umbraco 9 vil fremtidige opdateringer til Umbraco 7 kun omfatte sikkerhedsopdateringer og kritiske fejlrettelser, og disse opdateringer vil fortsætte indtil den 30. september 2023. Arbejdet og vedligeholdelsen af funktioner og ikke-kritiske fejlrettelser er derfor officielt afsluttet for Umbraco 7. Læs mere her: https://umbraco.com/products/umbraco-cms/umbraco-7/
Sådan tjekker du din version:
Har du en version 7, så bør du overveje at skifte til en nyere version. Dette er en tung process, da alt indhold skal flyttes manuelt.
– Det kan også være nu, hvor du bør overveje et andet system og prøve WordPress og Gutenberg!
Sammenligning mellem WordPress(Gutenberg) og Umbraco
Gutenberg builder
WordPress byder på en Page builder kaldet Gutenberg, og her får du friheden til at opbygge sider som du ønsker dem. Det er muligt at tage udgangspunkt i bestemte templates, men ønsker du at ændre designet og opbygningen, så kræver det ikke en udvikler da det hele bliver opbygget i redigerbar blokke.
Umbraco builder
Umbraco byder på en mere låst løsning, hvor du har felter som du kan benytte og så bliver siderne bygget ud fra en givet skabelon, som er bygget op omkring disse felter.
Opsummering af WordPress vs Umbraco
Kompleksitet
Før i tiden, var WordPress et system som kunne bruges af alle, men oftes blev det også gjort til, at WordPress ikke kunne følge med de tunge systemer som Umbraco, Magento og andre. Den opfattelse har gjort, at mange anser WordPress, for at være til den lille virksomhed med mindre kompleksitet.
Sandheden er bare, at WordPress kan præstere langt mere end det! Hvis man kender til WordPress’ principper, så kan WordPress være med på samme niveau som de andre systemer. Det kræver en teknisk effaring eller et udvikler hus med disse kompetencer, men dette gælder også ved de andre systemer.
Struktur og opbygning
Selve opbygningen mellem de to systemer er meget forskellige. Umbraco har en rigtig fin mappestruktur, og er man vant til at arbejde med den opsætning, så kan WordPress virke mere uoverskuelig. Den nyeste version i WordPress som udkommer i September, begynder dog at bygge på nogen af de samme principper i fohold til mappestruktur. WordPress byder også på en smart og intuitiv søgefunktion som giver hurtig adgang til det man skal bruge.
Hastighed
Hastighed er en vigtig del, når man skal vælge et system. Umbraco er på mange måder et sikkert valg, hvis man ønsker høj ydeevne. Det samme gør sig også gældende for WordPress.
Forskellen ligger i, at Umbraco er væsentlig mere låst, så derfor kan WordPress i nogle tilfælde blive mere tungt at arbejde. WordPress byder på rigtig mange muligheder for at udvikle i forskellige retninger. Hvis WordPress bygges op med Gutenberg, så vil hastigheden ligge på omkring 95/100 ifølge pagespeed insights. Det samme gør sig gældende for Umbraco.
Bevægelsesfrihed
Forskellen i friheden til selv at udvikle på en side er formentlig den største forskel. WordPress byder på Gutenberg moduler og er disse bygget ordentligt op, så er der rigtig mange muligheder for, at man selv kan ændre i opbygning i sider, vælge farver, fonte, designs etc. Det betyder også færre udgifter til en udvikler.
Umbraco har samme bevægelsefrihed, men det kræver en teknisk udvikler internt eller eksternt, for at kunne ændre siders opbygning og funktioner.