ICONIQs praktikforløb

Hos ICONIQ handler praktikforløbet hverken om at hente kaffe (kun til dig selv) eller stå ved kopimaskinen. Du bliver fra starten en del af vores team og vil assistere vores webudviklere med at skabe imponerende løsninger for vores danske og internationale kunder.

I løbet af praktikperioden vil du få indblik i, hvordan vi arbejder strategisk, analytisk og tværfagligt med forskellige typer af udviklingsopgaver og teknologier. Derudover vil du også få kommunikative kompetencer, i takt med at du bliver oplært i at have dialog med kunder i forbindelse med vores webprojekter.

Er du ICONIQS stjernepraktikant?

Vi søger praktikanter, der brænder for designe webløsninger, er motiveret og ønsker at dykke ned i de teknologier, vi arbejder med. Vi forestiller os, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt – og engagerer dig i din egen udvikling
  • Er nysgerrig efter at lære og ivrig efter at lykkes
  • Har sans for visuelt design og forstår, hvordan man designer brugervenlige hjemmesider
  • Har kendskab til udvikling – erfaring er ikke et must, så længe du er lærevillig
  • Er kreativ og æstetisk
  • Er udadvendt, veltalende og taler dansk flydende
  • Har gåpåmod og tør udfordre dig selv

Til gengæld giver vi

Vi går meget op i at lære fra os og sørge for, at du får noget med dig – både fagligt og personligt. Hos os kan du forvente:

  • Grundig oplæring i design og opbygning af hjemmesider
  • Træning i WordPress og Gutenberg
  • Indsigt i SEO og tracking
  • Mulighed for at arbejde med rigtige kundeopgaver
  • Deltagelse i kundemøder
  • Inddragelse i udvikling af ICONIQ’s egen marketing
  • Masser af sparring, hands-on erfaring og plads til at fejle og lære

Og hvis alt spiller og vi er det rette match, så åbner vi gerne døren for en fastansættelse efter praktikforløbet – enten deltid eller fuldtid.

Lyder det som noget for dig?

Send os en ansøgning gennem formularen eller skriv direkte til bsn@iconiq.dk.

Praktik
Cookie-indstillinger